Om BN Plast Teknik ApS

Fra værktøjsmager til egen virksomhed

Historien om BN Plast Teknik begynder længe før virksomheden blev stiftet. Boye Nielsen blev uddannet værktøjsmager i starten af 1980'erne på en medicinal-virksomhed i Roskilde, hvor kvalitet og præcision var en naturlig del af hverdagen.
​

Gennem de næste årtier opbyggede han stor erfaring inden for værktøjer, konstruk-tion og plastbearbejdning. Erfaringen spænder blandt andet over sprøjtestøbning, vakuumformning og teknisk plastbearbejdning. Det faglige fundament blev grund-stenen for det, der senere skulle blive BN Plast Teknik.
​

2013: Starten på rejsen

Den 15. november 2013 overtog Boye Nielsen plastafdelingen i Bagger-Nielsen ApS og stiftede samtidig BN Plast Teknik ApS.

​

Visionen var klar fra begyndelsen. Virksomheden skulle levere specialfremstillede løsninger i teknisk plast med fokus på kvalitet, præcision og personlig service. De værdier er fortsat fundamentet for virksomheden i dag.

​

Vækst skaber nye muligheder

Virksomheden voksede hurtigt, og allerede i 2015 blev de første lokaler for små. Derfor flyttede BN Plast Teknik til større faciliteter i Hårlev for at skabe plads til både nye kunder og en voksende maskinpark.
​

Udviklingen fortsatte de følgende år, hvor virksomheden investerede målrettet i både medarbejdere, kompetencer og produktionsteknologi. Det resulterede blandt andet i Børsens Gazellepris i 2019 og igen i 2021, Dansk Industris Initiativpris i 2020 samt titlen som Årets Virksomhed i 2021.

​

Nye rammer og stærkere kompetencer

I 2022 flyttede BN Plast Teknik til de nuværende lokaler på Køgevej 49 i Karise. Flytningen gav endnu bedre rammer for den fortsatte udvikling.

​

Ved udgangen af 2025 blev virksomheden yderligere styrket gennem overtagelsen af Brønnum Plast. Opkøbet tilførte nye kompetencer, erfarne medarbejdere og flere bearbejdningsmuligheder inden for teknisk plast. Dermed kan vi i dag tilbyde endnu mere fleksible og skræddersyede løsninger til vores kunder.

​

Fremtiden bygges med kvalitet og teknologi

Hos BN Plast Teknik arbejder vi hele tiden på at udvikle os. Derfor investerer vi løbende i en moderne og opdateret maskinpark, som gør os i stand til at levere høj præcision og effektive produktionsløsninger.
​

I 2026 blev produktionen udvidet med en avanceret DMU 40 5-akset CNC-maskine, som åbner nye muligheder for fremstilling af komplekse emner i teknisk plast.
​

Samtidig modtog virksomheden stemplet AAA Bronze fra Dun & Bradstreet efter tre år i træk med den højeste kreditværdighed. Det er et kvalitetsstempel, som understreger den stabile og sunde virksomhed, vi har opbygget gennem årene.

​

I dag er BN Plast Teknik en moderne produktionsvirksomhed med mere end 40 års brancheerfaring, stærke faglige kompetencer og et klart mål om fortsat at udvikle os sammen med vores kunder.

​