Hos BN Plast Teknik tilbyder vi CNC-drejning af plastemner med diametre op til Ø250 mm. Vores maskinpark omfatter to CNC-styrede drejebænke med automatiske stangladere på maks. Ø80 mm samt en manuel drejebænk.
Vi fremstiller emner efter tegninger og STEP-filer og leverer præcisionsbearbejdede komponenter til både prototyper, enkeltstyksproduktion og serieproduktion.
Med mange års erfaring inden for plastbearbejdning står vores erfarne medarbejdere klar til at rådgive om materialevalg, emnedesign og tolerancer. På den måde sikrer vi en løsning, der er tilpasset både den tekniske opgave og kundens behov.
Doosan Lynx 2600SY
Doosan Lynx 2600SY er en CNC-styret drejebænk med Y-akse, subspindel og automatisk stanglader. Maskinen gør det muligt at udføre flere bearbejdningsprocesser i én opspænding, hvilket sikrer høj præcision, korte leveringstider og en effektiv produktion af både simple og komplekse plastemner op til Ø80 mm.
Super Kia Turn 21LM
Super Kia Turn 21LM er en CNC-styret drejebænk med drevne værktøjer og automatisk stanglader. Maskinen kan udføre drejning, boring og fræsning i én opspænding og er særligt velegnet til både enkeltstyks- og serieproduktion, hvor der stilles høje krav til kvalitet, præcision og ensartethed.